
Om mig:
Mit navn er Emilie Aarestrup Sørensen. Jeg er sygeplejerske af uddannelse, kropsterapeut af hjertet – og mor med hele kroppen og sjælen.
Min vej ind i det kropslige og holistiske begyndte ikke med en plan, men med et sammenstød. I 2018 blev jeg påkørt og pådrog mig et piskesmæld. Jeg ledte efter lindring, men fandt ikke ro i de klassiske behandlingstilbud. I stedet fandt jeg den i det blide, det nærværende – i hænder, der lytter, og i en tilgang, der ser hele mennesket.
Det blev mit vendepunkt.
Et stille kald om at gå nye veje – ikke bare for mig selv, men for andre. Siden har jeg videreuddannet mig som ammevejleder ved en IBCLC-vejleder, taget kursus i zoneterapi og afsluttet min uddannelse som holistisk kropsterapeut.
Aktuelt er jeg i gang med overbygningen "tryg og glad baby behandler". Mit faglige fundament er solidt, men det er menneskemødet, der bærer det hele. TRYKHED blev til, fordi jeg ønskede at skabe et sted, hvor kroppen kan få lov til at falde til ro.
Jeg sætter pris på ro, fordybelse og nærvær – både i mit eget liv og i mødet med dem, jeg behandler. For mig handler kropsterapi om at skabe et trygt rum, hvor du kan lande og blive mødt præcis som du er.
Det er vigtigt for mig at lytte – ikke kun til dine ord, men også til din krop. Den bærer ofte på spændinger, historier og behov, som fortjener opmærksomhed.
Sammen finder vi en vej, hvor mine behandlinger kan støtte dig i at give slip, finde lindring og komme tættere på dig selv.
Jeg glæder mig til at møde dig!
Jeg er her for dig
Kroppen husker - og den taler
Uro, spændinger og træthed opstår ikke uden grund. Det er kroppens måde at fortælle os, at noget har brug for opmærksomhed. Når vi stopper op og giver os tid til at lytte, begynder kroppen at falde til ro – og det er her, helingen kan begynde.
Ro er ikke noget vi skal opnå – det er noget, vi vender tilbage til. Når kroppen får lov at mærke sig selv, skabes der igen forbindelse, balance og nærvær